Brugervilkår for FBG Medierlogin


1. Indledning

Disse vilkår og betingelser gælder for brug af dit FBG Medierlogin. FBG Medierlogin bruges til at logge ind og benytter FBG Mediers tilbud og tjenester (omtales herefter som ”Tjenester”). I forbindelse med brug af tjenester kan brugervilkårene for FBG Medierlogin suppleres af særskilte salgs-/abonnementsvilkår, som du skal godkende i forbindelse med køb af tjenester. Hvis det er tilfældet vil specifikke salgs-/abonnementsvilkår blive præsenteret for dig på en tydelig måde.

FBG Medierlogin er ejet af FBG Medier A/S. For mere information om FBG Medier A/S og de enkelte selskaber som indgår i koncernen. I dag kan du benytte FBG Medierlogin på følgende domæner: maskinbladet.dk, dagensbyggeri.dk, agrar-plus.dk, fritidsmarkedet.dk. Det vil ligeledes kunne bruges hos samarbejdspartnere, som benytter FBG Medierlogin.
Vi opdaterer og ændrer løbende vores vilkår, så de er tilpasset lovgivningen og den teknologiske udvikling. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmesider. Ved at acceptere brugervilkårene for FBG Medierlogin, giver du samtykke til, at vi kan kontakte dig i forhold til ændringer i vilkår. Datoen for seneste opdatering af vilkår er Januar 2018.

Vi anbefaler at du læser brugervilkårene omhyggeligt, især afsnittet vedr. behandling af personoplysninger (afsnit 2.3) samt FBG Mediers privatlivspolitik.

2. Vilkår for anvendelse af FBG Medierlogin

2.1 Oprettelse af FBG Medierlogin

Når du opretter et FBG Medierlogin vil du modtage en velkomstmail, hvor du vil blive bedt om at verificere din email. Dit FBG Medierlogin vil først være aktiveret og du vil først være indlogget, når du har verificeret din email.

Når du opretter et FBG Medierlogin indsamler vi personoplysninger, som du selv har givet, f. eks.: e-mail, navn, køn, fødselsdag, adresse, telefonnummer og lignende. Når du logger ind med FBG Medierlogin på en af FBG Mediers tjenester vil denne tjeneste få adgang til de oplysninger om dig, som du har indtastet på din FBG Medierlogin profil. De oplysninger som du har afgivet om dig selv behandles i overensstemmelse med Persondataloven. Du kan læse mere om reglerne for lovlig behandling af personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside, www.datatilsynet.dk

Dit FBG Medierlogin er personligt og må ikke overdrages til andre. De oplysninger, som du afgiver i forbindelse med din tilmelding skal være korrekte, og du er ansvarlig for at holde dem opdateret. Du skal minimum være 13 år for oprette et Medierlogin. Du kan opdatere dine oplysninger ved at logge ind på din profil. 

2.2 Anvendelse af FBG Medierlogin

FBG Medierlogin bruges som login på FBG Mediers tjenester. Du er ansvarlig for alle aktiviteter, der foregår på dit FBG Medierlogin. Hvis nogen får adgang til dine loginoplysninger, kan denne information bruges til at bestille produkter eller tjenester i dit navn. Det er derfor vigtigt, at din email og password opbevares på en sikker måde. Hvis du har mistanke om, at dine loginoplysninger bliver misbrugt, bør du foretage ændringer af dit password via dit FBG Medierlogin. Adgangskoden opbevares i krypteret form og er os således ikke bekendt og kan derfor ikke genudsendes. Du kan altid benytte funktionen ’glemt adgangskode’, og på den måde vælge en ny. Indtaster du dit kodeord (password) 5 gange forkert, vil dit FBG Medierlogin blive deaktiveret, og du vil modtage en email, hvor du vil blive bedt om at vælge et nyt kodeord.

FBG Medierlogin kan være utilgængelig i kortere perioder på grund af vedligeholdelse eller andre grunde. FBG Medierlogin vil så vidt muligt give brugerne besked herom.

2.3 Kort beskrivelse af behandling af personoplysninger

FBG Medier behandler personoplysninger efter gældende lovgivning. For en uddybning se venligst vores Privatlivspolitik. Når du accepterer vilkårene for brug af FBG Medierlogin, accepterer du, at dine personoplysninger behandles som beskrevet i FBG Mediers privatlivspolitik.

For at du hurtigt kan få et overblik, har vi lavet en opsummering af, hvordan vi behandler personoplysninger. Vi anbefaler, at du læser hele privatlivspolitikken for at opnå indsigt i, hvordan vi indsamler og behandler dine oplysninger.

Når du er i kontakt med FBG Medier indsamles der oplysninger om dig, f.eks. når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, opretter et FBG Medierlogin, tegner abonnement, køber en vare eller benytter vores digitale tilbud og tjenester. De oplysninger vi indsamler kan inddeles i tre kategorier: Oplysninger, som du afgiver til os, oplysninger i forbindelse med køb og bestillinger, og oplysninger indsamlet ved brug af digitale tilbud. Oplysningerne kan bruges eksempelvis til adfærdsbaseret individuel målretning af annoncering, til levering af din ønskede service/produkt, til opfølgning på bestillinger, konkurrencer og statistik, til at analysere og forstå brugernes adfærd, når de benytter FBG Mediers digitale tilbud og tjenester. FBG Medier og dets samarbejdspartnere behandler dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Når du opretter et FBG Medierlogin giver du samtykke til, at FBG Medier og dets samarbejdspartnere på vores vegne må behandle, herunder samkøre og anvende oplysninger, som du afgiver, herunder oplysninger om køn, alder, bopæl, indkomstniveau, almindelige interesser og præferencer, forbrugsvaner og internetadfærd, og geografisk placering, til statistik, optimering af vores sider og målretning af annonceringen til dig.

Hvis du vil vide mere om reglerne for lovlig behandling af personoplysninger, kan du få mere udførlig information i Persondataloven og på Datatilsynets website, www.datatilsynet.dk

3. Ophør

Brugervilkårene er gældende indtil den opsiges af en af parterne. Du kan til enhver tid bede om at få slettet dit FBG Medierlogin. Du skal være opmærksom på, at dette ikke er det samme som at opsige et abonnement eller at få slettet indlæg og kommentarer. Hvert abonnement og tjeneste som du bruger dit FBG Medierlogin til at få adgang til, har sine egne betingelser for opsigelse og sletning. Sletter du dit FBG Medierlogin, vil du ikke længere kunne få adgang til dine abonnementer og tjenester. Denne adgang kan ikke genskabes, da vi ikke gemmer dine login-oplysninger. Du kan slette dit FBG Medierlogin her.

Når du opsiger dit FBG Medierlogin begynder en karantæneperiode på 30 dage. I den periode sørger vi for at du bliver kontaktet vedrørende dine eventuelle abonnementer hos FBG Mediers tjenester. I den forbindelse vil du have mulighed for at opsige dine eventuelle abonnementer og øvrige digitale tilbud knyttet til dit FBG Medierlogin.

FBG Medier kan uden varsel og med øjeblikkelig virkning lukke et Medierlogin, hvis der er rimelig mistanke om misbrug af et Medierlogin. Opsigelsen af et Medierlogin vil blive kommunikeret over email til brugeren.

4. Overdragelse

FBG Medier har ret til helt eller delvist at overdrage FBG Medierlogin profiler til tredjepart f.eks. ved frasalg o.l.

FBG Medier A/S

Birk Centerpark 34-36

DK-7400 Herning

CVR: 26579880

mail@fbg.dk

+45 96 26 52 99

© 2024